onsdag den 8. maj 2019

ThingLink til gennemgang bussen

Jeg har taget nogle billeder af en bus og brugt det gratis program Adobe Spark til at samle billederne i en collage, sat til Widescreen. Så kan ThingLinket fylde hele skærmen ud.

Jeg startede med at arbejde med ThingLinks nye editor, der kan en masse smarte ting. Men da jeg fandt ud af at et Tag hverken kan ændres eller fjernes når det først er sat, så startede jeg forfra med den gamle editor.

"

torsdag den 2. maj 2019

1. vejledning

Læreren i lommen med QR koder.
John Oksquist og Flemming Jacobsen

Baggrund og læringsteoretisk problemstilling.
Vi arbejder begge på et transportcenter, hvor John underviser AMU-elever i kørekort til bus, mens Flemming underviser EUD og EUV-elever i fagligt stof. For begge grupper oplever vi problemer med at skabe kobling mellem undervisningen i klassen og den praktiske udførelse af erhvervet. Johns elever forventes at kunne angive, udpege og kontrollere diverse dele på bussen i overensstemmelse med detailforskrifter for køretøjer og færdselsloven. Flemmings elever forventes at kunne kontrollere at bussen lever op til trafikselskabernes kvalitetskrav samt betjene de nødvendige billetteringsmaskiner. Det er vores erfaring at når vi gennemgår tingene i klasselokalet så har eleverne svært ved at huske hvordan de gør, når vi er ude i bussen. Omvendt så oplever vi, at vi har svært ved at tilgodese den individuelle elev, når vi laver undervisningen ude i en rigtig bus.

Kvalitetskrav, kørekortsbekendtgørelser og detailforskrifter for køretøjer levner ingen plads til tolkning eller forskellig forståelse af hvad der er rigtigt og forkert. Derved oplever vi tit at vores undervisning nærmere sig udenadslæren. Wenger og ”Læring, der rykker” (CEFU 2014) tydeliggøre at sådan en type læring er demotiverende og svær at associere med andre ting i livet, hvorved det bliver svært for eleverne at huske hvad der er blevet forklaret.

Illeris (2006) peger på at differentiering ikke kun kan gavne motivationen, men også kan møde eleverne individuelt hvor der er behov for at få genopfrisket teorien eller se hvordan man gør tingene korrekt. Her viser ”Differentiering af metoder til forklaringer af fagligt stof” (EVA 2014) at digitale teknologier herunder filmklip og nye måder at arbejde med stoffet kan imødekomme problemet.

Vi vil forsøge at fremstille et praktisk produkt, bestående af en rigtig bus udstyret med forskellige QR koder der viser den enkelte elev en kort video fra den relevante del af undervisningen eller en praktisk gennemgang af hvordan den aktuelle del kontrolleres eller benyttes.

Læringsteori.
Vi læner os op ad Illeris læringstrekant der nævner at tilegnelsesprocessen er et sammenspil mellem indholdet og drivkraft.

Didaktisk model.
Vi har valgt at kigge nærmere på 10 kendetegn ved god undervisning som didaktisk model. Især årsagen til hvorfor eleverne skal lære hvad der kræves af dem (punkt 5), variation af undervisningsmetoder (punkt 6) og at træne igen og igen, målrettet (punk 8).

Valg af teknologi.
Videoer, QR-koder, smartphones, Thinglink og Kahoot.